Ingvar Cronhammars meget omtalte udstilling ”H” i Cisternerne på Frederiksberg kører på sidste vers, Det er definitivt slut 29. november, og man har besluttet at holde ekstraordinært åbent til kl. 20 de sidste torsdage. Ellers er der åbent kl. 11-17. 80.000 har siden åbningen i marts set Cronhammars værk, og museet gætter på, at man kan komme helt op på 90.000, hvilket vil være besøgsrekord. Cisternerne er en del af Frederiksberg Museerne. Oprindelig var det et vandreservoir til hovedstadens vandforsyning. I dag holdes der udstillinger i dybet under Søndermarken på Frederiksberg Bakke. Det underjordiske rum kaldes også Danmarks eneste drypstenshule.

[yuzo_related]