Om det er lanceringen af nyheden lige midt i ferietiden, eller det er herningensernes opgiven på forhånd over for nye anslag mod bygningsarven i Herning er ikke til at sige. I hvert fald er det gået stille af, at ejerne af et stykke unikt Utzon-arkitektur i Herning agter at ødelægge værket. Desto mere glædeligt er det, at politikerne nu vil se på sagen i byplanudvalget.
For der skal ikke herske tvivl om, at det vil give genlyd andre steder end i Herning, såfremt Uno-X stationen ved Dronningens Boulevard fratages sit ikoniske udtryk, nemlig det karakteristiske tag. Uden det vil der reelt ikke længere være tale om Utzon-arkitektur, og byen mister en seværdighed.
I vores ellers udmærkede by er der i det mindste ét område, hvor der er et forbedringspotentiale – en ægte interesse for historiske bygninger og kvalitetsarkitektur. Hvis der var en fælles dagsorden og en holdning, der konsekvent kom til udtryk i såvel lokalplaner som sagsbehandling, så ville grundejere også følge trop og ikke benytte enhver anledning til blot at nedrive bygninger, der med fordel kunne bevares, renoveres eller nytænkes.
Lad os tage det konkrete eksempel. Uno-X stationen er oprindelig udtænkt af Jørn Utzon og endeligt realiseret af ham sammen med sønnen Jan Utzon i Utzon Associates. Stationen følger i kølvandet på Utzon-Huset i Birk, der var en model til et påtænkt skolebyggeri. Utzon Associates skabte nogenlunde samtidig med tankstationen også Herning Shippings domicil, der et par årtier senere blev hædret med Herning Kommunes bygningspræmieringspris i forbindelse med en udvidelse og renovering.
Alle tre byggeriet er med referencer til de kvaliteter og de greb, der har betydet, at Utzon-værker andre steder på kloden er enten fredet eller sat på listen over verdens kulturarv.
Ikke mange byer kan bryste sig af flere Utzon-byggerier. At familien Utzon er tilknyttet Herning er en udløber af en lang kæde af kontakter mellem kunstnere og arkitekter og fremsynede erhvervsfolk. Startende med Aage Damgaard og Paul Gadegaard. Mads Eg Damgaard fulgte trop med Det Skæve Hus skabt af arkitektparret Jan og Karen Eggen samt kunstneren Gunnar Aagaard Andersen. Siden er andre ting føjet til den liste.
At fjerne taget på Utzon-stationen er derfor ikke blot en ubetydelig bygningsrenovering – det er at gøre vold på en af de bedste historier om Herning. Den historie, der fik kunstnere til at fortælle, at der var højere til loftet i Herning end i København, og som fik selv landspressen til at fastslå, at kunsten var flyttet mod vest.
Herning har rent faktisk sat en betydelig dagsorden siden 1950’erne. Besøg blot den aktuelle Robert Jacobsen-udstilling på Heart og få yderligere et eksempel. Utzon-byggerierne i Herning indgår i den dagsorden.
Da den yderst kompetente historiker og museumsmand Henrik Harnow satte sig for at skildre Danmarks industrielle miljøer, faldt han også i Herning for nogle byggerier, der var værd at sætte på en national kreditliste: Angligården, Herning Klædefabrik (Textilforum) og Uno-X stationen, der kaldes ”bemærkelsesværdig” og ”et selvstændigt industrielt arkitekturværk”. Også han fremhæver, at det er tagværket, der giver byggeriet sit særlige udtryk.
Om taget kan rives ned, fordi kommunen ikke i tide har påført en bevaringsstatus på byggeriet, vil den kommende politiske behandling sikkert afsløre. Man kunne jo også appellere til de mennesker, der købte det oprindelige Herning-selskab, Uno-X. Minde dem om, at stationen engang blev betegnet som flagskibet af alle Uno-X stationer. Og spørge dem, om den historie, de vil efterlade her i byen, er nedrivningen af den unikke arkitektur, som Uno-X skabte.
