Af KHJ/maj 2015

Hvis man ikke skulle have opdaget det, så er der kommet liv i herregården Herningsholm igen. 4. maj var der da også en hel del, der var søgt til koncert til markering af befrielsen i Danmark. Og det arrangement faldt så vellykket ud, at museumsdirektør Tinna Møbjerg var tæt på at love en gentagelse i 2016.

Under overskriften ”En lærke letted” havde MidtVest Pigekor sammensat et program med sange om frihed, fred og forår. Ligeligt delt mellem korsange og fællessange. Og det var en god ide, for det gav mindelser om besættelsestidens alsangsstævner.

Repertoiret var let og nordisk, passende for en smuk majaften, hvor Herningsholm præsenterede sig fra sin bedste side. Anemoner har man kunnet finde i flere uger i parken, der også grønnes dag for dag. Såvel de historiske som de symbolske referencer var derfor på plads ved fejringen af 70-året for befrielsen.

Titelnummeret, ”En lærke letted”, er for mange indbegrebet af sangen om befrielsen, skrevet af Mads Nielsen i 1945, apoteker i Kolding og tidligere apotekerlærling i Herning. ”En lærke letted og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang” og ”Nu er det forår og Danmark er frit”, lyder nogle af de kendte linjer.

Sangen blev så populær, at den kom i Højskolesangbogen i 1951, og da den gled ud igen i 1974, var protesterne så markante, at man måtte tage den ind igen.

Lærken blev symbolet på håbet og genforeningen efter 1864, TV-serien af samme navn inddrog lærken flere gange i handlingen. Det var den lærke, Mads Nielsen kunne bruge i sin sang.

Og mindelserne om den lille sangglade fugl med de kvidrende toner og de afvekslende motiver stod krystalklart i herregårdens sale, hvor pigekorets stemmer bredte sig fra Riddersalen og ud i de andre sale og trappeopgangen, hvor de mange tilhørere måtte finde plads, da selve koncertlokalet hurtigt måtte melde udsolgt.

Uundgåeligt stod lys og mørke som tematiske modpoler. ”Du hører fugle flyve gennem natten/du hører regnen falde, og de ved/at rundt omkring i verden spirer blomster/af våde graves mørke ensomhed”, som Halfdan Rasmussen skrev inden krigen var slut.

Men i mørket skal vi finde lyset og håbet som i Johannes Johansens formulering: ”Du, som har tændt millioner af stjerner, mørket i verden vil du byde trods.”

Glimtvis nød vi pigekorets helt særlige evne til at skabe magiske øjeblikke, som da korets tre store solister tog sig af ”Tunge, mørke aftenskyer”, da en intens ”Solen er så rød, mor” fik det til at løbe koldt ned af ryggen, når pigerne sang ”hvorfor bli’r det nat, mor”, eller da de forløste Michael Bojensens sublime arrangement af den elegante Bellmann-komposition ”Nu er jord og himmel stille” – smukkere kan det næsten ikke blive.

Af KHJ/februar 2015

Måske er det decembers store opbud af julekoncerter, kirkekoncerter, oratorier og alt muligt, der mætter både musikere og publikum, for januar er nogle gange lidt tøvende. Men den dagsorden havde Ensemble MidtVest sat sig for at udfordre med et weekendprogram under overskriften ”Vintertoner”.

”Vintertoner” var intet mindre end en festival for klassisk kammermusik, og også her blev der flyttet hegnspæle. Primært fordi det var første gang, at ensemblet bød på en vinterfestival. Også fordi festivaler hører sommeren til – ensemblet har selv en af slagsen på Nørre Vosborg – og et kig ud over landskabet afslører ikke umiddelbart andre tilsvarende tilbud.

Så det var lidt svært at være uenig med ensemblechef Oliver Quast, da han bød velkommen til et arrangement, han tillod at karakterisere som cool.

Ensemble MidtVest, der som bekendt holder til på Heart, havde fået lov at boltre sig i museets lokaler hele weekenden, så fra fredag til søndag var der koncerter, rundvisninger i den aktuelle Svend Wiig Hansen ”Gigant”-udstilling, en pædagogisk indføring i musikkens verden under overskriften ”Musikken på vrangen” samt en meditationskoncert.

Rimfrost og varme toner

Musik i læ for vinterkulden, blev der lokket, og stemningen blev klart slået an ved ankomsten. Fredag aften med mørke og udsigt til stjernerne. Lørdag morgen med Heart og Birk klædt i vinterdragt med rimfrost. Man må sige, at timing og iscenesættelse var i top i forhold til temaet.

Åbningskoncerten blev sendt live i DR P2. Det havde det fremmødte publikum jo ikke megen glæde af som sådan, men det havde nogle tusinde lyttere over resten af landet så til gengæld. Transmissionen var vel også en cadeau til den kammermusikalske indsats, der gøres her på stedet.

Blandt tilhørerne var en af de unge sangere fra MidtVest Pigekor, Tina Hülke, og hende havde DR fået til at give nogle kommentarer, der blev sendt lørdag formiddag. Den unge korsanger havde tydeligvis fanget varmen i musikken allerede fra programmets røde farve, som hun opfattede som en slags ledetråd, for hun havde også genfundet den i cellistens – og her må vi sandfærdigt tilføje: noget opsigtsvækkende – røde strømper samt i klarinettistens røde snørebånd i de moderigtige sko. Om det var tilsigtet, finder vi nok aldrig ud af.

Større udbytte

Bente Bendix fra Holstebro var en af dem, der benyttede muligheden af at trænge ind bag et af værkerne ved at møde op til ”Musikken på vrangen”, hvor ensemblets musikere gav en indføring i såvel komponisten, Janáček, som værket, ”Concertino”.

Hun var tydeligvis tilfreds med indføringen: -Jeg har prøvet det før, kommer også til ensembles åbne prøver, når det er muligt. Det øger udbyttet af koncerterne, og så lærer man både musikken og musikerne at kende.

Bente Bendix tog udbyttet med til eftermiddagens koncert, der foruden Janáček bød på blandt Mozart og Vivaldi. På den måde blandede ensemblet kortene, så der både var noget velkendt og noget udfordrende.

For udfordrende er ”Concertino” med komponistens farverige tonesprog og fantasiverden. Musikerne redegjorde levende for deres arbejde med værket og de forskellige dyrestemmer, så ingen bagefter kunne være i tvivl om temaer samt, hvornår det var det sure pindsvin, det urolige egern eller natuglen, der var på spil.

Dansende børn

Åbningskoncerten bød på et kendt holdepunkt omkring Schuberts ”Forellekvintet” og tre knap så kendte numre. Især bør man notere sig ensemblets lyst til at gå i kødet på Louis Spohr – det ser man ikke så tit.

Trækplastret lørdag var så afgjort ”Dyrenes Karneval” af Saint-Saëns og udsat for Carl Quist-Møllers tegninger og fortællerevner. Her var publikum i alle aldre, på stole og måtter på gulvet, de så dyrene blive til på storskærmen, ofte på få sekunder, fascinerende og medlevende. Quist-Møller har gjort det før på Nørre Vosborg, men det var første gang i Herning. Og også her lykkedes det at få børnene op og danse.

Festival gentages

Det var derfor en tilfreds og træt ensemblechef, der sent søndag opgjorde regnskabet. Kabalen var gået op, og publikum havde taget godt i mod de mange tilbud, og det ligger herefter i kortene, at vinterfestivalen vil blive gentaget næste vinter, formodentlig i en anden af ensemblets tilknyttede kommuner.