Museumsinspektør Søren Toftgaard Poulsen holder rundvisning på Herningsholm med fokus på den unikke malerisamling, som den gamle herregård råder over. Samlingen tæller blandt andet malere som Valdemar Neiiendam, Hans Smidth og Milton Jensen. Han vil fortælle om de enkelte malere og også om de enkelte malerier.

Søren Toftgaard Poulsen vil også delagtiggøre publikum om baggrunden for malerisamlingen, og hvordan den i tidens løb er vokset. Herudover vil han også fortælle om de malerier, der befinder sig på Museum Midtjyllands andre afdelinger end Herningsholm.

For medlemmer af museumsforeningen er der gratis entre, for øvrige normal entre. Det foregår onsdag 11. november kl. 13.

Link til Museum Midtjyllands hjemmeside

Herningsholm