Museumsinspektør Søren Toftgaard Poulsen holder rundvisning på Herningsholm med fokus på den unikke malerisamling, som den gamle herregård råder over. Samlingen tæller blandt andet malere som Valdemar Neiiendam, Hans Smidth og Milton Jensen. Han vil fortælle om de enkelte malere og også om de enkelte malerier.

Søren Toftgaard Poulsen vil også delagtiggøre publikum om baggrunden for malerisamlingen, og hvordan den i tidens løb er vokset. Herudover vil han også fortælle om de malerier, der befinder sig på Museum Midtjyllands andre afdelinger end Herningsholm.

For medlemmer af museumsforeningen er der gratis entre, for øvrige normal entre. Det foregår onsdag 11. november kl. 13.

Link til Museum Midtjyllands hjemmeside

Herningsholm var proppet til sidste plads, og mere til, da MidtVest Pigekor gav koncert til fejring af 4. maj

Af KHJ/maj 2015

Hvis man ikke skulle have opdaget det, så er der kommet liv i herregården Herningsholm igen. 4. maj var der da også en hel del, der var søgt til koncert til markering af befrielsen i Danmark. Og det arrangement faldt så vellykket ud, at museumsdirektør Tinna Møbjerg var tæt på at love en gentagelse i 2016.

Under overskriften ”En lærke letted” havde MidtVest Pigekor sammensat et program med sange om frihed, fred og forår. Ligeligt delt mellem korsange og fællessange. Og det var en god ide, for det gav mindelser om besættelsestidens alsangsstævner.

Repertoiret var let og nordisk, passende for en smuk majaften, hvor Herningsholm præsenterede sig fra sin bedste side. Anemoner har man kunnet finde i flere uger i parken, der også grønnes dag for dag. Såvel de historiske som de symbolske referencer var derfor på plads ved fejringen af 70-året for befrielsen.

Titelnummeret, ”En lærke letted”, er for mange indbegrebet af sangen om befrielsen, skrevet af Mads Nielsen i 1945, apoteker i Kolding og tidligere apotekerlærling i Herning. ”En lærke letted og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang” og ”Nu er det forår og Danmark er frit”, lyder nogle af de kendte linjer.

Sangen blev så populær, at den kom i Højskolesangbogen i 1951, og da den gled ud igen i 1974, var protesterne så markante, at man måtte tage den ind igen.

Lærken blev symbolet på håbet og genforeningen efter 1864, TV-serien af samme navn inddrog lærken flere gange i handlingen. Det var den lærke, Mads Nielsen kunne bruge i sin sang.

Og mindelserne om den lille sangglade fugl med de kvidrende toner og de afvekslende motiver stod krystalklart i herregårdens sale, hvor pigekorets stemmer bredte sig fra Riddersalen og ud i de andre sale og trappeopgangen, hvor de mange tilhørere måtte finde plads, da selve koncertlokalet hurtigt måtte melde udsolgt.

Uundgåeligt stod lys og mørke som tematiske modpoler. ”Du hører fugle flyve gennem natten/du hører regnen falde, og de ved/at rundt omkring i verden spirer blomster/af våde graves mørke ensomhed”, som Halfdan Rasmussen skrev inden krigen var slut.

Men i mørket skal vi finde lyset og håbet som i Johannes Johansens formulering: ”Du, som har tændt millioner af stjerner, mørket i verden vil du byde trods.”

Glimtvis nød vi pigekorets helt særlige evne til at skabe magiske øjeblikke, som da korets tre store solister tog sig af ”Tunge, mørke aftenskyer”, da en intens ”Solen er så rød, mor” fik det til at løbe koldt ned af ryggen, når pigerne sang ”hvorfor bli’r det nat, mor”, eller da de forløste Michael Bojensens sublime arrangement af den elegante Bellmann-komposition ”Nu er jord og himmel stille” – smukkere kan det næsten ikke blive.